Syge børn

Det kan være svært at vurdere, hvornår dit barn må komme i børnehave ved sygdom. Vi følger Sundhedsplejens anbefalinger.

Hvornår må dit barn komme i daginstitution?

Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter det plejer, uden at det kræver særlig omsorg og pasning. Barnet må ikke have feber, han/hun skal drikke som vanligt, og han/hun skal kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer afsted uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at blive syg igen. Barnet vil desuden kunne smitte de andre børn. Det kan derfor være en god ide at lade det feberfrie barn blive hjemme i mindst en dag ekstra.

For mere information, kan sundhedsplejerskens anbefalinger læses her 

Tandskader

Det sker, at børn kommer til skade med deres tænder, når de leger og tumler. 

Det behøver ikke at være alvorligt, men det er måske alligevel en god idé at få undersøgt, om der er sket skader på tænderne.

Læs mere om tandskade og behandling